Kære Else,
Vi har en dreng på 3 mdr.som vi har svært ved at få til at sove om aftenen. Om dagen er der ikke noget problem. Han sover typisk 3 timer om formiddagen og klatsover i løbet af eftermiddagen, og jeg kan tit bare lægge ham i barnevognen, så falder han i søvn af sig selv.
Jeg henter hans storesøster i børnehave om eftermiddagen, og det passer med, at han så vågner omkring kl.16. Derfor lægger vi ham til at sove ca. 2 timer efter.d.v.s kl. 18.00. Han spiser fint i løbet af dagen. Kl. 17.30 går jeg ovenpå med ham. Han sover i sin lift i tremmesengen i vores soveværelse.
Jeg ammer ham i gyngestol, og han falder typisk i søvn, og jeg må vække ham blidt for at få ham til at spise lidt mere. Det er dog ikke altid, at han falder i søvn, når jeg ammer. Hvis han gør, og jeg så forsøger at lægge ham i liften, vågner han lige med det samme.
Jeg har haft hans dyne med over i gyngestolen, så den er varm til ham og den lugter måske også lidt af mig. Når han så ligger i liften, giver jeg ham sutten, smiler til ham , siger godnat og går.
Så starter det, vi skal op flere gange for at give ham sutten, og tit græder han så meget, at vi må tage ham op. I går aftes faldt han først i søvn kl. 21.00 fuldstændig smadret, rød i hovedet og med tårerne løbende ned af kinderne.
Jeg synes, det er så synd for ham, men samtidig føler jeg også, at vi må holde fast i det, vi har gang i. Jeg vil ikke sidde deroppe i 3 – 4 timer, som man hører andre gøre og vugge ham i søvn, men er det for tidligt at kræve at han selv falder i søvn? Han er jo kun 3 måneder.
Eller skal vi tværtimod være mere “hårde”? Jeg vil jo ikke have, han græder sig i søvn. Samtidig kan han jo godt falde i søvn i løbet af dagen. Når han så først sover, vågner han først kl. 5.00, så jeg ved godt, vi er meget priviligerede, men det er altså frustrerende, at han ikke kan “give slip” om aftenen og hengive sig til søvnen.
Jeg håber det gav mening, det jeg har skrevet.