Hej Anne Stine.
Tak for dine tanker og beskrivelser af jeres søn. Jeg kan ikke se at I skulle have særlige og bøvlede ting, når jeres søn skal begynde i vuggestue.
Det forunderlige er, at der er en rytme, som de andre børn er inde i, og det er forbavsende, hvor hurtigt langt de fleste børn indpasser sig i den. Måske er det fordi børnene ser på hinanden, og ”gør det samme som de andre”. Det kan også være de overbevisende voksne, der ved hvordan det hele skal være, der virker.
Jeg kan forstå, at det måske er meget snart, at han skal begynde. Det er en fin ide at spørge den vuggestue, han skal i, om der er noget I kan forberede. For de ved jo, hvordan de gerne vil have det og har mange erfaringer fra, hvordan det plejer at gå for de mange børn, som de har haft mellem hænderne.
Jeg vedhæfter en artikel, som måske også kan inspirere.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk