Kære Elsa.
Det har da været en hård tur for jer alle sammen med jeres søns stramme tungebånd, en operation og efterfølgende med hans spisevaner. Hvor er det godt, at det er blevet ordnet, og at han nu kan spise uden at kløjs i maden.
Jeg kan også forstå, at I er i gang med et forløb sammen med sundhedsplejen og vuggestuen. Så der er mange gode kræfter, der trækker i samme retning.
Når jeg læser jeres beskrivelse, så tænker jeg, at du især har ret i, at når man er 19 måneder gammel, så mætter to sutteflasker med mælk altså rigtig meget. Det har så meget vægt i regnskabet, at det kan være med til at forhindre ham i at have appetit på al mulig anden form for mad.
Så jeg tænker, at I måske helt skal undlade at have mælk i huset? I har vand og A38 eller andet surmælksprodukt, som man kan spise med ske. Men almindelig mælk det eksisterer ikke i jeres køleskab. På den måde kan I med god samvittighed sige til ham: ”Vi har vand, du kan få i koppen.”
Som situationen er nu, har han vænnet sig til, at der kommer noget special- eller ekstramad, som han får, når alle andre er færdige med at spise. Og venter han længe nok, protesterer og skriger, så kommer mælken også til sidst. Så derfor må I tage kampene, som du kalder dem, igen og igen.
Jeg synes, at I roligt kan skrúe ned for ekstramåltider i et par uger, mens I giver ham vand om natten og vand til måltiderne. Jeg tror ærlig talt, at det vil understøtte de pædagogiske bestræbelser I også gør, for at måltiderne i bliver bedre for jer alle sammen. Appetit er jo en vigtig forudsætning for at have lyst til at spise til måltiderne.
I får hans appetit til at vokse ved at lade mælken være. Og det tror jeg er en vigtig brik i, at han får lyst til at spise alle mulige andre ting.
Hvis I samtidig får nogle gode og hyggelige måltider sammen, så er jeg sikker på, at I får justeret kursen ind mod en dreng, der spiser mange forskellige ting, fordi han bliver mere nysgerrig, har appetit og lyst til mad.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske phd