Hej Else.
Min dreng på 19 mdr. har altid haft et dårligt forhold til mad. Det startede med, at vi måtte droppe amningen efter 3 mdr. Det skyldes, at hans tungebånd var for stramt.
Tungebåndet blev først opereret da han var 10 mdr. gammel. Han fik tungebåndsplastik med 5 sting i fuld narkose på Hillerød sygehus. Det skyldtes, at det var stramt bagtil, og det er der ikke så mange der vil gøre noget ved i DK. Fordi han havde det stramme tungebånd så længe, startede hans erfaring med mad også rigtig dårligt. For han havde svært ved at bruge tungen, og derfor kom han ofte til at kløjs i maden og han ville kun spise blød mad indtil tungebåndet blev klippet.
Nu spiser han alle teksturer af mad. Men han er meget kræsen og spiser meget lidt på en dag. Han har desværre ikke nogen yndlingsting, som han altid vil spise. Det han spiser den ene dag, vil han ikke have næste dag. Vores største problem er at han ikke vil spise aftensmad eller nogen form for mad inden han skal sove. Det betyder, at han vågner flere gange om natten og er sulten.
Vi tilbyder ham aftensmad kl. 17:30 og hvis han ikke vil spise det, får han lige efter maden tilbudt en rugbrødsmad, grød eller noget andet. De fleste gange spiser han hverken det ene eller det andet. Inden han skal sove kl. 19, får han tilbudt natmad i form af grød eller en bolle med pålæg. Det vil han som oftest heller ikke have.
Om natten er han alt for træt til at spise. Vi forsøger at give ham vand om natten, men han vil ikke have det og skriger på almindelig mælk. Nogle gange overgiver vi os, og giver ham lidt mælk for at få lidt søvn alle sammen, men de fleste gange tager vi kampen.
I vuggestuen spiser han heller ikke godt, vi har lavet en aftale med dem om, at de tilbyder ham grød eller rugbrød med pålæg, som han som regel gerne vil have, hvis han ikke vil spise det, de serverer.
Han følger sin kurve, men jeg tror, at det er fordi, at det kun er få måneder siden, at vi gik væk fra en flaske mælk inden han skulle sove og en flaske om natten, og han derved fik meget af sin energi gennem mælken.
På alle andre områder følger han fint sin udvikling, og han er en meget glad dreng på nær i spisesituationerne. Men hvad skal vi gøre med hans forhold til mad, så han får spist noget mere, og vi alle kan få sovet lidt om natten?
Vi er med i et Marte Meo projekt gennem sundhedsplejersken, og vi tænker meget over vores pædagogiske tilgang, når vi spiser. Og som sagt er vuggestuen inddraget.
Men hvad kan vi ellers gøre?
Mvh.