Hej Else.
Jeg skrev for et stykke tid siden om amning når jeg skulle begynde at arbejde igen. Min plan var at amme morgen og aften, og så skulle far bruge flaske eller kop. Hun var ikke så begejstret for flaske i starten og er det kun en lille smule nu, så vi øver kop alt hvad vi kan. Hun drikker ikke meget, når jeg er væk på arbejde.
Mht amning bliver hun mere og mere uinteresseret. Det er ikke hver morgen hun gider amme, og om aftenen er vi her de sidste 3 dage begyndt at give flaske, fordi hun virker “sur” på brystet som om der ikke kommer nok mælk hurtigt nok.
Til gengæld vågner hun 2 gange om natten for at blive ammet, ikke noget der tager en evighed og tit falder hun i søvn efter 2 min med amning.
Mit spørgsmål er så om hun søger væske om natten fordi der ikke gives nok om dagen? Vi tilbyder hende det hele tiden, men hun vil ikke have så meget. Hun har ikke hård mave eller noget.
Det næste er om mælken er ved at forsvinde? Jeg har nemlig tænkt på at hvis man kun ammer morgen og aften, bliver der vel ikke produceret så meget mere? Der kan sagtens gå 12-14 timer eller mere mellem amningerne. Hvis hun fx får kl 3 om natten og afviser amning om morgenen, så kan jeg først give hende om aftenen igen , hvor hun igen ikke har “tid” til at spise fordi der er mange andre interessante ting at kigge på.
Har du et godt råd mht ammefortsæt – og får hun væske nok når hun søger så meget om natten?
mvh