Hej Else.
Jeg har en datter på 7 uger som tager utroligt lange lure i dagtimerne. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vække hende, ikke pga. lurens længde, men mere tiden imellem hendes måltider. I dag fik hun mad 7.15, da vi stod op og hun faldt først i søvn i barnevognen kl. 10.00 ca. og sover stadig, (kl 13). Hun plejer nok at give lyd, når hun er sulten. Jeg er bare bange for, hun ikke får mad nok, selvom hun vejer det hun skal.
Men er det normalt at de sover så længe mellem måltiderne? Om natten går der 4-5 timer ca. imellem, hvilket jeg tænker er mere normalt.
Det skal så også siges, at hun kan have utroligt mange vågne timer, fra hun kommer op af barnevognen, til vi faktisk går i seng om aftenen, måske derfor hun sover så godt ellers.
På forhånd tak.