Kære Sofie og Mads
Tak for jeres spørgsmål. I skriver, fordi jeres datter på 10 år ikke vil sove alene på sit eget værelse. Hun kan ikke forklare hvorfor, men giver udtryk for, at hun er tryggest hos jer. I er bekymrede over, hvad de andre i hendes klasse eller lærerne på skolen vil tænke om det, hvis de fik det at vide. I synes det er på tide, at hun sover hos sig selv, men er i tvivl om hvordan I griber det an.
I beskriver, at jeres datter har sovet hos jer siden hun var lille, og at hun nu kun vil sove på sit eget værelse, hvis der er en anden. Hun fortæller også selv, at hun er tryggest hos jer. Jeg tænker derfor at det handler om utryghed, når hun ikke vil sove alene. Jeres datter har ikke haft så meget træning i at håndtere den utryghed, idet hun har sovet hos jer. Det er derfor helt naturligt, at hun synes, det er svært. Hun er samtidig i en alder, hvor alle børn tænker over livets store spørgsmål om liv, kærlighed og død. Jeres datter har selvfølgelig brug for tryghed og opmærksomhed. Der kan derfor være grunde til at lade hende sove hos jer, hvis I er ok med det. Det har formentlig været en rigtig god ting for jeres datter at føle den tryghed om natten, som hun har kendt siden hun var lille
Jeg forstår godt at I er bekymrede for, hvad jeres datters klassekammerater vil tænke om det. Men jeg tror også, at der er flere børn i den alder, som føler sig utrygge ved at sove alene og som ville ønske, at de havde den mulighed som jeres datter har haft.
Samtidig forstår jeg også godt, at nu vil I gerne have, at hun sover på sit eget værelse. Det skal fungere for alle i familien, og hvis det ikke fungerer længere, er det helt okay at handle på det. Det er et rigtig godt udgangspunkt, at I gerne vil hjælpe jeres datter til at blive tryg ved at sove på sit værelse.
Når det handler om utryghed, er det vigtigt at I møder jeres datter med åbenhed og nysgerrighed i forhold til, hvordan hun har det. Det er vigtigt, at hun mærker, at det er ok at have det som hun har det, at der ikke er noget underligt ved hende eller ved situationen, og at hun trygt kan dele med jer, hvordan hun har det.
Det er vigtigt, at hun i processen mod at komme på eget værelse føler sig sammen med jer og ikke alene. For nogle børn kan det være en lidt længere proces at blive tryg ved et nyt sted at sove. I skriver, at I har prøvet at putte hende på sit værelse, men at hun vågner og græder, når I går. I kan overveje, om I vil prøve at én af jer, evt. jer begge på skift, at I sover hos hende på hendes værelse, indtil hun har vænnet sig til at sove der. Derefter kan I måske komme til at rykke en madras længere og længere væk, så adskillelsen sker langsomt og gradvist.
Jeres datter er også så stor nu, at hun måske vil være i stand til selv at komme med forslag til hvordan I bedst, sammen, når frem til at hun sover på sit værelse. Her vil det være godt at snakke om ”projektet” som et fælles projekt, så hun føler sig inkluderet og hørt. Hvis hun selv har været med til at finde på en plan, vil det formentlig højne hendes motivation for at prøve den af, selvom hun føler sig utryg.
Hvis hun slet ikke har lyst til at sove på sit værelse, må I først gøre op med jer selv om det er noget, I vil beslutte at hun skal. Hvis I beslutter, at det skal være sådan, kan I fortælle jeres datter, at nu har mor og far besluttet at det er tid til at øve sig på at sove på eget værelse. Derefter kan I inddrage hende i planlægningen af, hvordan processen skal være.
Der findes flere gode meditationsapps til børn, der har svært ved at finde ro ved sengetid. Et helt konkret forslag kunne derfor være at lytte til nogle af dem sammen med jeres datter og se, om hun kan lide en af dem. Hun kan måske også være interesseret i at lytte til en lydbog fx 15 minutter, når hun skal falde i søvn. Det skal selvfølgelig være en historie, der passer til at hun skal sove. Og jeg skriver 15 minutter, fordi hendes ’indflyvning til at sove’ helst ikke skal vare meget længere.
Til sidst vil jeg sige, at uanset hvordan I vælger at gribe processen an, er det vigtigt at gå til den som en naturlig del af jeres datters udvikling. Det kan være svært at finde balancen, men I skal helst ikke gøre et for stort nummer ud af det og gøre jeres datter mere nervøs og utryg over, om hun nu kan klare det. Samtidig skal I gøre et tilpas stort nummer ud af det, så jeres datter føler, at I har set og hørt hendes utryghed.
Jeg håber at mine forslag her kan hjælpe jer videre og godt i gang med ”projekt sove på eget værelse”, hvis I beslutter, at det skal være nu.
Med venlig hilsen,
Maja Nyström
Psykolog, Phd.