Hej Else..
Jeg har et spørgsmål ang amning – jeg har en søn på otte uger (på mandag) nu som spiser stadig hver anden time om dagen og ca hver 3. om natten – er dette normalt, nu når han snart er rundet de to måneder? Burde der ikke gå længere tid imellem? Han vejer allerede 6 kg, så han tager godt på og er en stor dreng.
Han har en del bøvl med ondt i maven især om natten mellem kl 3-5 om natten/morgenen, hvor jeg må gå rundt med ham og også engang imellem om dagen, han har afføring hver dag og det er gult, men meget tyndt, næsten vandet. Der kan være tider på dagen hvor afføringen kommer ud med et smæld, og han vrider sig og krummer sig sammen.
Kan dette skyldes den ofte amning? Jeg tilbyder begge bryster næsten ved hver amning, fordi han viser tegn på ikke at være mæt ved det ene bryst er tømt (jeg bøvser ham af og prøver at tilbyde ham samme bryst flere gange når han viser det) – han får til det meste mælk ud af begge bryster på 10-15 min. Jeg prøver at holde ham lidt hen engang imellem amningerne, så der måske går lidt længere tid imellem, men kan ofte kun blive til højst 3 timer og en sjælden gang imellem 4, hvis han sover rigtig godt, men det sker næsten aldrig. Hans lure om dagen er ofte også kun 2 timer lange.
Håber det gav mening.
Tak på forhånd 🙂
Mvh