Hej
Min datter har i en periode på et par måneder været glad for at spise rugbrød (primært bondebrød men også hjemmebagt almindeligt rugbrød) med forskelligt og varieret pålæg.
Men i en måneds tid har hun nægtet at spise rugbrød – hun spytter det simpelthen ud efter at have fået det i munden. Hun har selv fået lov til at tage de små hapsere, gnaske af større stykker brød eller fået det tilbudt af os og lige lidt hjælper det.
I starten var det kun et problem hjemme hos os, men nu gider hun heller ikke at spise det i vuggestuen, og så synes vi, at det begynder at blive et problem. Både herhjemme og i vuggestuen får hun altid tilbudt rugbrødet, men når hun så ikke vil spise det, får hun tilbudt øllebrød, som hun som regel spiser.
På den måde får hun selvfølgelig det hun skal, men vi synes jo, at det er noget af et skridt tilbage.
Vi synes desværre også, at det samme mønster er ved at tegne sig om aftenen, hvor hun tidligere gerne ville spise nogenlunde det samme mad som os (f.eks. kartoffelstykker, grøntsagsstykker og frikadelle), men det nægter hun også nu. Så vi moser maden, så vi er sikre på, at hun får næring nok – og det spiser hun.
Til morgenmad får hun havregyn, neutral yoghurt og banan (hun nægter at spise havregrød i øjeblikket) og får udover ovennævnte 2-3 mellemmåltider i løbet af dagen bestående af frugt, blødt hvidt brød (som hun gerne spiser) eller grøntsager.
Til aften afslutter hun stadig dagen med en flaske MME. Hun er en slank pige, men ligger fint på gennemsnitskurven og er ellers aktiv og glad, så vi er sikre på, at hun får det hun skal.
Men hvad skal vi gøre med rugbrøds- og aftensmadssituationen? Kan det have noget at gøre med tandfrembrud og ømme gummer? Jeg tænker bare, at hun jo gladeligt spiser frugt (også i hårdere arter), så jeg ved det ikke. Vi ønsker jo for alt i verden ikke, at hun kommer til at spise alt for snævert og går tilbage sådan rent udviklingsmæssigt inden for mad.
Hilsen