Hej
Jeg har et barnebarn , en pige , på knap 5 år , der spiser meget lidt. Min svigerdatter og søn er meget bekymrede.
Hun er meget spinkelt bygget, er 110cm og vejer 17kg.
Vil ikke gerne spise morgenmad – har prøvet grød,yoghurt forskellige typer morgenmadsprodukter, brød,frugt,pandekager m.m..Men det bliver ikke rigtigt til noget.
Så skulle man tro at hun er meget sulten til frokost, men nej ! i week-enden skal hun nødes til at spise frokost – her er også afprøvet div. varianter.Til hverdag går hun i udebørnehave og også her er der problemer med appetitten.
Aftensmaden er samme problem. Det er ikke fordi hun er kræsen, vil gerne smage på det meste. Taler dog nogle gange om at hun ikke vil være fed (og det er ikke noget hun har hjemmefra). Hun vil ikke gerne blive siddende ved bordet – begynder fint med at spise, men “taber” hurtigt interessen og giver sig til at lave andre ting.
Rejser sig – og hvis det bliver bemærket siger hun bare at hun skal på toilettet eller lignende. Hun er en rigtig selskabspapegøje og man skulle tro at netop det at sidde sammen og spise ville være et højdepunkt. Det er det også – men hun spiser bare ikke.
Hun er en intelligent lille pige og forældrene har talt med hende, om vigtigheden af at spise og drikke i forhold til vækst og sundhed.
Skal måske lige nævne, at snacks og sukkerholdige drikke er minimeret og hun er ikke så meget for slik!!
Hvad skal vi /de gøre?
Med venlig hilsen