Kære Mælkepigens mor.
Tak for jeres tillid til at jeg kan give jer inspiration til at komme videre i den udvikling, som I og jeres datter er midt i. Tak for en nuanceret beskrivelse af jeres liv og overvejelser.
Jeg tror ikke, det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, at jeres datter nænsomt og uden gråd kan holde op med amning og lære at falde i søvn i egen seng. Det er en del af udvikligen for alle børn, at udviklingstrin skal forlades, og der skal prøves kræfter med nye landvindinger. Det er jeres datters personlighed og jeres måde at være forældre på, det bestemmer farten.
I har forsøgt med gradvise overgange - og udviklingen har bølget frem og tilbage. Og nu har du (mor) nået et punkt, hvor der skal ske noget nyt. Du spørger mig, om I skal tage det hele på een gang. Og det synes jeg faktisk er en rigtig god ide.
Rent sundheds- og udviklingsmæssigt er jeres datter fint i stand til at drikke mange andre ting end brystmælk, drikke af kop selv, og falde i søvn i egen seng og at sove hele natten. Men af een eller anden grund har I ikke gradvist taget bid for bid. Du skriver, du nu er bange for, at din datter føler, du svigter hende, hvis du fx overlader til din mand at sørge for sengelægning mv. Det fremgår også, at din datter er rigtig glad for sin far. Så du kunne måske få lejlighed til at glædes over en styrkelse af deres forhold, som en tilbagetrækning fra din side kunne betyde for dem? Og du kan også tænke på de muligheder for et lidt mere selvstændigt liv for dig og et socialt liv for jer, det også ville give i tilgift.
Jeres datter har allerede et godt sprog, og det fortæller mig, at I har ale muligheder for at få en vending af skuden til at lykkes. I voksne lægger planer sammen, om hvordan det kunne være: måske...
A. Mad, bad og nattøj på. Godnathistorie i stuen (max 10-15 minutter) - og så siger mor godnat og går i køkkenet og ordner opvask - vasketøj mv. Og hygger sig bagefter.
B. Far putter datter i egen seng i børneværelset med bamse og "Godnat - nu slukker far lyset, så du kan sove rigtig godt og drømme sødt sammen med putte-bamsen."
C. Far lukker døren og forlader datters helt mørke værelse.
At i alt tager det hele fra historie og til jeres datter sover ca. 1/2 time. Nu har I måske et mål?
I forbereder jeres datter. Fx ved at gøre hendes værelse og sengen klar. I kan eksempelvis sige: "Se den dejlige seng med sengetøjet på. Her skal du sove i aften". Måske kan der komme en ny prinsessehimmel, "Hvor man drømmer dejligt under den". Og putte-bamsen ligger her og venter. Det skal være rigtig dejligt og positivt.
Om amningen fortæller du, når du har bestemt dig til, at det skal være slut med "mors åbne mælkebar": "Nu er der ikke mere babymælk til dig. Det er slut med brystet". Og du sørger selvfølgelig for, at lade være med at friste med bare bryster, bluser, der viser brysterne meget tydeligt. Men måske en trøje eller kjole - og du accepterer ikke, at hun løfter op i den.
Jeres datter vil sandsnligvis protestere. Hun skal jo lære de helt nye vaner og rutiner at kende. Og hun skal vænne sig til, at nu er det sådan, I vil have det. Hun vil sikkert kræve mor og mors bryster. Men I fortæller: "Det er slut - der er ikke mere babymælk til dig".
Jeg kan læse af dine beskrivelser, at du som mor er nervøs for at svigte, frustrere og stille nye krav til din datter. Jeg tænker, det er vigtigt, at du og din mand snakker sammen om, hvordan I kan hjælpe hinanden og dig med det. Har du selv haft svigt i din barndom, så det er svært for dig, når din datter bliver ked af, at du stiller nye krav til hende? Udvikling rummer store mængder frustration. Også børns udvikling fra nu og fremover. Så jeg tænker, at du må begnde at eksperimentere med dig selv, og hvordan du stille krav på den gode måde.
Du kommer langt med at fortælle din datter, hvad du gerne vil have, hun gør og eventuelt nogle gange vise hende det du ønsker. Eller tegne det for hende.. Du gør klogt i at holde dig fra lange forklaringer og evntuelle undskyldninger for hvorfor og hvordan. Det vil kun forvirre hende. Derimod er glæde over, når hun agerer, som du synes er dejligt og fint, det er en rigtig god ting. "Hvor skønt, at du har sovet her under prisessehimlen hele natten. Har du sovet godt? Hvad siger putte-bamsen til dig i dag?" osv.
Når man skal lære noget nyt, betyder det samtidig ofte, at andet skal forlades (amningen og det nære forhold ved brystet - spædbarnstiden er forbi, der er nye udfordringer, der skal "bides skeer" med). Hun kan sagtens sove trygt og godt i egen seng 22 måneder gammel - men det skal læres, og nye vaner skal indarbejdes, og du (og din mand) skal give slip på spædbarnet, der ikke længere har plads i dobbeltsengen. Og det giver plads til voksenliv - er der noget her, som holder jer tilbage (fx bryderier i sexlivet, det sociale liv med familie og venner)?
Jeg håber, at I har fået nye ideer til hvordan I kan gribe det hele an. Og jeg ønsker jer held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.