Hej,
Jeg har et spørgsmål vedrørende min søn på 15 mdr. Han får stadig en flaske MME inden puttetid, drikker ofte hele flasken på omkring 240 ml, andre gange levner han lidt.
Vi er meget i tvivl om hvorvidt vi skal stoppe med flasken nu eller om vi skal vente. Grunden til at vi er i tvivl er, at han ikke vejer helt det han skal, og generelt er et småt spisende barn.
Derfor har vi holdt fast i putte-flasken da han ofte spiser meget lidt til aftensmad, og så har vi tænkt, at han jo får noget via flasken. Han har overvejende været småt spisende, siden han var ca. 5 mdr. og hans vægt kurve knækker i den forkerte retning. Han vejede 3800 g ved fødslen og vejer i dag 9,3 kg.
Han har ikke tabt sig på noget tidpunkt men ”bare” taget for lidt på. Han bliver kontrolvejet ved lægen med ca. 3 mdr’ s mellemrum. Lægen er på ingen måder bekymret for ham (og det er vi egentlig heller ikke), da han udvikler sig, som han skal, og da han er et meget aktivt barn.
Han har været ekstremt aktiv siden han kunne kravle og har generelt ikke rigtig haft tid/ro til det der med at spise.
Vi tænker at han aldersmæssigt helt sikket er klar til at droppe den sidste flaske men er i tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, når nu han vejer det, han gør, og heller ikke indtager det helt store i løbet af en dag.
Hvis vi dropper den nu – skal vi så evt. erstatte den med et aften grød måltid lige inden puttetid (hvis han ikke har spist aftensmad fx), eller er det bedre at holde fast i den noget tid endnu.
Kan denne flaske have betydning for hans øvrige indtag i løbet af en dag? For hvis den kan have det, kunne det måske være en ide at droppe den og se, om han så begynder at spise mere i løbet af dagen??
En typisk mad dag ser ud som flg (han starter i vuggestue i denne uge)
Morgen ca. kl 7: Havregrød (mængde variere meget – alt fra få ske fulde til en hel portion)
Formiddag: Frugt, bolle, ostehaps eller lign. Ok indtag
Frokost ca. kl 12: Rugbrød el aftensmad rester. (mængde variere igen meget – alt fra få hapsere til et halvt rugbrød)
Eftermiddag: Yougurt el frugt/brød eller lign. Ok indtag
Aftensmad ca. kl 17:30-18: Vores mad. Indtaget her har længe været minimalt.
Inden sengetid ca. kl 19-19:30: en flaske MME på ca. 150-240 ml
På nær morgenmaden så spiser han stort set alt selv. Vi får efterhånden sjældent lov til at gi ham noget ved bordet ved de øvrige måltider, hvor han selv spiser med fingrene.
På tur i fx barnevogn/bil kan vi dog godt få lov at gi ham noget. Siden han er blevet 1 år er han blevet meget selektiv ift hvad han vil spise.
Så vores spørgsmål er: På baggrund af ovenstående, hvad vil være mest hensigtsmæssigt – at fortsætte med aftenflasken eller stoppe med den nu. Og hvis vi skal stoppe med den, bør vi så tilbyde ham noget andet inden puttetid, hvis ikke han spiser aftensmad.
På forhånd tak for svar.
Mvh