Kære Lunell
Da både B og C vitaminer hører til de vandopløselige vitaminer, er de heldigvis fulgt med over i saften. Der kan dog stadig sidde nogle A vitaminer tilbage, da disse hører til de fedtopløselige vitaminer.
Da pulpen (restmassen) er meget fiberholdig, kan du bruge den, hvis du fx bager dit eget brød. Tilsæt 1-2 spsk. til en dej på 500 g mel.
Du kan godt tilsætte en smule pulp til selve tærtedejen, men ikke til fyldet, da det er svært, at få den til at indgå sammen med andet fyld.
Venlig hilsen
Inge Norus
Husholdnings- og ernæringsøkonom