Hej Else.
Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg er en smule i vildrede ang min søn på 7 mdr. Det handler om hans spisevaner lige nu og generelt om hans væremåde. Men for at du skal kunne hjælpe mig, får du lige lidt af hans historie fra start til nu, prøver at fatte mig i korthed men bliver nok svært, da vi har været meget igennem.
Hans vej til verden var meget hurtig, vandet gik derhjemme og 3 timer efter var han ude. Veerne kom næsten med kun 2 min mellemrum fra starten af. Der var intet med ham under fødslen andet end de ville holde øje med hans hjertelyd grundet han sov inde i min mave, så de satte en elektrode på hans hoved.
Vi var på hospitalet i 3 døgn, da han ikke rigtigt kunne finde ud af at spise ved mit bryst, og vi tog nok for tidligt hjem derfra for det fungerede ikke helt alligevel selvom vi tog hjem, men jeg kunne ikke holde ud at være der mere, da man delte stue med folk og der var meget travlt, ville hjem i mit hjem.
De første 14 dage af hans levetid var en kamp med at lære ham at spise ved bryst, med store sår og revner og blødning og mange smerter på brystvorterne, udmalkning med elektrisk maskine fordi han ikke kunne sutte på mine vorter fordi det var så slemt, han drak det på små glas også grundet amning ikke gik godt. Han kunne ikke rigtigt få fat og jeg begyndte at bruge suttebrikker, det virkede bedre og vi fik det til at køre. Jeg brugte dem i nogle måneder og fik endelig stoppet med dem og han slugte mælken i sig nu, før kunne jeg sidde i flere timer med ham og kæmpe og jeg lavede ikke andet stortset og nu tog det pludselig kun 15-20 min. Han begyndte at tage godt på men fik også meget ondt i maven, vi måtte gå med ham på armen konstant og han græd og vi endte med (desværre) at få givet ham den vane at skulle vugges i søvn. Hver aften hoppede vi rundt, svingede i liften, gik i bæreselen med ham eller måtte i barnevognen før han sov og det kunne snildt tage en til to timer før han sov.
Det skal siges, at samtidig ender min mand på hospitalet og skal opereres for en diskusprolaps fordi han har store smerter og er næsten lam i foden. Så han er indlagt i en uge og jeg går forvildet rundt som en zombie hjemme og er ved at bryde sammen fordi det var så hårdt med vores søn når man var alene.
Min søn har siden han kom ud, haft et stort temperament og det afspejler sig nok i vi begge forældre også har det.
Det er vores første barn, så der har jo været en del usikkerhed og spørgsmål undervejs men vi har heller ikke haft det nemt!!
Vi får lært ham at sove selv, dog med skrig og skrål i 4 dage og nætter (han skriger ikke stille men er meget højlydt af sig). Han tager godt på og har elastikker på arme og ben, dejligt. Han virker til at trives, han smiler og er glad men han er også meget meget opmærksonhedssøgende HELE TIDEN. Det har han været altid men det er ekstremt nu, jeg kan slet ikke lægge ham for sig selv (har været i flere måneder sådan nu) så skriger han og brokker sig. Jeg kan ingenting lave andet end være over ham.
Hans afføring gjorde ondt på ham da han skulle gå fra oergangskost. han skreg og græd og vi kunne se smerterne i hans øjne. meget hård afføring. den har han altid haft problemer med. Vi var kommet godt ind i en rytme med 3 gange grød/mos om dagen og han lærte endelig at tage flaske med mme (kunne han ikke før for 2 uger siden) men pludselig for 2 dage siden gik det galt med maden.
Jeg havde noget madforgiftning (var fra æg og han fik ikke noget), og han virkede ikke sløj men kastede lidt op da han fik flasken og siden har han fået brækfornemmelser når bare han så flasken! han vil slet ikke tage den nu og han vil faktisk heller ikke tage grød eller mos, jeg prøver hele dagen på alle mulige tidspunkter men han vil bare ikke.
Hvad er der lige sket? Er han ikke sulten? han slugte det i sig før. Prøver jeg måske for meget. Skal jeg blot tilbyde ham det og så stoppe hvis han ikke vil (ved godt han ikke må presses til at spise). er blot bekymret og får han så mad nok. Vi var så småt næsten stoppet med amningen da han ville tage flaske men nu virker det til det kun er amning der duer hele dagen? Tilmed virker han tit træt, han sover ok om natten, vågner nogle gange og skal have sutten og nogle gange og skal have lidt mad (prøver ikke amme ham om natten trods manglende appetit nu om dagen) – fungerer ok, men engnang imellem kan han godt vågne kl 3 og vil have mad. Han sover 3 lure om dagen. Han kan godt falde i søvn i sengen men vågner tit efter 1/2 til 1 time også selvom han er træt og er umulig at få til at sove igen. Så skal vi gå og han ligger i barnevognen, og han kan sove der, men først når jeg har gået en god lang tur.
Åh altså, ved ikke om jeg har fået det hele med og undskyld det lange lange brev.
Har du nogle gode råd? Virker han syg for tiden? Bør vi søge læge? Eller er han bare tryghedsnarkoman? Er bare så småt ved at blive drevet til vanvid (selvom han jo er skøn når han er glad og smiler ofte) men hvad kan jeg gøre. Hvad gør jeg med maden? føler heller ikke der snart er mere i mine bryster, da jeg jo var trappet meget ud af det.
Mvh