Hej
Jeg skriver til jer, da jeg er meget i tvivl med hensyn til min søns måltider.
Han er 6½ måned, vejer 7,6 kg og er en glad dreng.
For nylig er han begyndt at afvise mit bryst, han snakker bare ind til det og leger med det. Han vil dog gerne ammes om natten, morgen og eftermiddag. Er det tegn på, at han skal på flaske?
Mit andet spørgsmål går på, hvorledes han skal spise i løbet af dagen?
Vores dag ser sådan ud:
7:00: Ammes
8:30 Grød
12:00 Mos – Grøntsager eller frugt
16:00 Ammes
18:00 Mos af grøntsager og kødboller
4:00 Ammes…
I løbet af dagen får han drukket ca. 200ml modermælkserstatning på kop til hans ske-måltider…
På forhånd tak