Hej
Jeg har et par spørgsmål vedr. mad. Jeg har en søn på 5 mdr., og jeg er lige startet med at give ham grød/mos, hvilket jeg laver selv. Derudover ammer jeg fortsat.
I mange bøger og hvad jeg har hørt fra forskellige veninder, hedder det sig at barnet kun smager på maden i starten, og at man ikke skal være bekymret, hvis der kun ryger en halv teske ned. Min søn spiser med stor glæde og kan få temmelig meget indenbords. Mit spørgsmål er, hvor grænsen går? Skal han bare have lov at spise, så meget han har lyst?
Mit andet spørgsmål er om selve madlavningen. Jeg vil meget gerne undgå at give ham købemad, men hvis jeg nu er ude, f.eks på café, omkring det tidspunkt han plejer at få mad, hvad gør jeg så? Kan jeg f.eks lave majsgrød med mme og frugtmos hjemmefra og så tage det med? Altså kan det holde sig?
Til sidst vil jeg lige høre hvornår det er i orden at give grød lavet på fuldkorns rismel?
Mvh