Hej!
Vi står med en kæmpe udfordring og føler at vi løber panden mod muren når vi taler med læge og sundhedsplejerske. Vi er ved at være små desperate.
Vore dejlige datter er 19 uger gammel. Hun har været fuld ammet første måned og fik derefter en flaske, når vi var ude og hun var sulten, ved 12 uge stoppede jeg med at amme helt, og hun fik først NAN, og nu udelukkende grøn allomin. Da hun blev 4 måneder begyndte vi at give hende grød/mos i samråd med vores sundhedsplejerske (1-2 måltider dagligt, kartoffel, gulerod, æble, pære, sveske, majsgrød, alt sammen hjemmelavet)
Vores problem er, at hun fra fødslen har haft mavesmerter, da hun var spæd trak hun benene op under sig og skreg. Når hun skulle ammes lavede hun flitsbuen og skreg helt vildt, hver måltid var en kamp.
Ca 14 dage efter fødslen begyndte hun at prutte voldsomt hele døgnet rundt, så meget at det generer hendes søvn og hun vågner i kæmpe skrig. (Dette gør hun stadig).
Vi tog til læge som sagde at det var normalt pga. umodent tarmsystem og vi skulle have tålmodighed.
Jeg ændrede min kost til at være meget base, så der ikke var noget der kunne gå i mælken. Uden held. Prutterne blev ved.
Vi har været til zoneterapi, kranio sakral, kiropraktor.. Intet har hjulpet på hendes mave.
Det hjalp en smule da hun begyndte at få flaske, men kun for en stund. Hun har aldrig været forstoppet, men har haft vanvittig svært ved at komme af med afføring, helt blå i hovedet af at presse.
Og hvis der er en dag hun ikke kommer af med noget generer det hende. Sundhedsplejersken har foreslået laktulose, men da hun ikke er forstoppet og bivirkningerne er prutter er det ikke en option.
Hun er nu 19 uger og er stadig så generet af prutter, at hun vågner hver gang hun sover og skriger når hun skal spise, og vi mener simpelthen ikke at det kan passe! Vi kender ingen der har haft det så grelt, og vi er faktisk ved at blive vanvittige af at se vores barn lide.
Hun sover ca fra 21-22 og til 01-01.30 hvor hun får en flaske. Så sover hun uroligt, mosler rundt indtil kl 04, hvor hun vil spise igen. Og så ligger hun og sparker, skriger og klager sig og slår kæmpe prutter, indtil vi tager hende op ca 05.30..
Her er hun stadig voldsomt træt men kan ikke sove. Hun er oppe ca halvanden time, bliver lagt (alle hendes dagslure sover hun i slyngevugge) sover 1-2 timer, afbrud af prutter hvor hun vågner og skriger, men kan vugges i søvn. Så er hun vågen ca 2 timer og sover igen 1-2 timer. Sådan er det dagen igennem.
Vi er desperate for hjælp, og går snart til af at få af vide at tiden arbejder med os.
Det er for voldsomt til at det kan være normalt det her.
Ser frem til jeres input
Mvh.