Hej
Jeg håber, I kan hjælpe mig med følgende spørgsmål.
Min datter på 20 mdr. (1½ år) virker til at være meget konsistens-kræsen, på den måde forstået, at der er en del, hun ikke vil spise i den form, det foreligger i, fx rugbrød og kød, men hvis jeg moser eller blender det, evt. blender det sammen med andre ting (fx grøntsager eller sovs og vand), så vil hun gerne spise det.
Rugbrød og kød er hun meget konsekvent med. Andre ting kunne være tynde skiver af pålæg, osteskiver, meget møre grøntsager, men de må helst heller ikke være rå (gulerødder fx), fisk eller kylling heller ikke med mindre det er most, kogte kartofler eller stegte osv. Der er en del ting.
Findes sådan noget som konsistens kræsenhed blandt børn? Og hvad er forklaringen på det? Og hvad kan man gøre ved det?
Jeg spørger, fordi jeg er træt af at blende og mose til hende. Det tager en del ekstra tid ved tilberedelsen af maden, især er det aftensmaden. Desuden synes jeg også, at hun er for gammel til at blive ved med at spise blendet og moset mad.
Jeg vil i øvrigt gerne lære hende at spise, hvad der bliver serveret. Hun skal ikke være kræsen.
Selvfølgelig er det ok at fravælge noget, man virkelig bare ikke har lyst til, men det skal ikke være sådan, at jeg skal lave speciel mad til hende ved hvert måltid.