Hej
Jeg har en datter på 6 måneder, som ikke vil spise. Hun fik grød, da hun var 4 måneder, da hun var meget sulten og MEGET interesseret i andet mad end mælk.
Hun blev ammet, til hun var 4 måneder(så kunne jeg ikke mætte hende hverken med bryst eller mme, der gik maks to timer, så var hun sulten igen. Så i sammenråd med sundhedsplejersken begyndte jeg at give grød).
Det er også kørt rigtig godt. Hun har spist grød, der er lavet på ca 1 – 1½ dl vand/mme, men her de sidste 8-10 dage, gider hun ikke spise særligt meget. Det bliver kun til 5-10 skefulde pr. måltid, så lukker hun munden og drejer hovedet.
Hendes madplan ser således ud:
kl. 6-7 Flaske med 160-180 ml mme
kl.8.30-9.30 grød + frugtmos+ sødmælk af kop.
kl. 12 – 12.30 grød + grønsagsmos+sødmælk af kop
kl. 15-15.30 a38 med mos banan.
kl.18 kartoflemos + grønsagemos.
kl.20-20.30 flaske med 220-240 ml mme
Hun elsker at sidde med noget mad i hånden selv og er meget intresseret i vores mad, når vi spiser. Hun gider slet ikke kigge på sin egen mad, men kun på vores.
Jeg tænker lidt på, om hun er træt af grød og kartofler, da hun har fået det, siden hun var 4 måneder, og om jeg skal til at give hende noget af vores mad?
– eller hvad skal jeg gøre??
Jeg har tjekket hende i munden, om der var svamp eller tænder på vej, om det var derfor, hun ikke vil spise, men der var ikke nogen af delene.
Med venlig hilsen