Hej
Jeg skriver lige igen. Min datter på ca. 2½ år spiser normalt i vuggestuen og skal snart i børnehave, hvor hun skal have madpakke med. Vi bøvler lidt med rugbrød spisning herhjemme og i det hele taget kartofler og alt som er grønt. Hun er mest til kød og kan sagtens fortærer, hvad der svarer til en voksen mands indtag!
Men jeg synes, det er lige i overkanten og forlanger, at hun skal spise grøntsager og kartofler inden kød eller dessert. Nu har jeg så lige læst en artikel om, at det vist ikke er så smart, idet det kan udvikle sig til spiseforstyrrelser og endnu større problemer. Vi laver altid mad, som jeg ved, hun kan lide og hun bliver altid tilbud forskelligt grønt.
Engang imellem er hun selv med til at lave mad. Skal jeg bare lade hende være og tilbyde hende hele pakken med kød og kartofler, og hvordan får jeg hende til at spise rugbrød og pålæg? Hun får en vitaminpille hver morgen. Skal jeg tage den fra hende og håbe på, at hun tager, hvad hun har brug for.
Med venlig hilsen