Kære Else
Min søn er 9 måneder og godt i gang med spisningen. Han får 4-5 måltider om dagen og bliver ammet 3 gange i døgnet. Nu er jeg blevet lidt i tvivl om, om jeg skal begynde at give ham komælk, når jeg trapper amningen endnu mere ned i de kommende måneder, for at sikre, at han får den korrekte mælkemængde.
Hans måltider ser således ud nu:
1. Morgenmad: grød af forskellig art med lidt frugtmos. Der er modermælkserstatning i grøden.
2. Mellemmåltid: Fx en halv bolle med ost eller lidt A38 med frugtstykker. Herefter sover han første lur.
3. Frokost: Rugbrød med pålæg og forskellige grøntsager
4. Bryst (herefter sover han 2. lur)
5. Evt. mellemmåltid: Ofte lidt frugt.
6. Aftensmad: Vores aftensmad, hvis han kan spise det eller grøntsagsmos med lidt kød. Jeg putter erstatning i grøntsagsmosen.
7. Ved putning: Bryst.
8. Nat: Bryst
Er 3 amninger nok til at dække hans mælkebehov for tiden? Og hvad, når jeg dropper en amning mere? Bør jeg så begynde at give ham lidt sødmælk ved siden af? Hvad med når jeg kun ammer ham 1 gang? Hvor stort et mælkebehov har han, når jeg dropper amningen helt, sandsynligvis når han er omkring et år?
Som du kan se, er jeg lige begyndt at give ham lidt A38. Jeg har holdt lidt igen, da nogle mener, at man slet ikke skal give komælk, før barnet er 1 år. Hvis man vælger ikke at gøre det, skal man så give det erstatning, når man trapper amningen ned?
Min søn kan bedst lidt mad, han skal tygge, så det bliver ikke til så meget mos. Derfor er det lidt svært at blande erstatning i maden.
På forhånd tak for dit svar.
Mvh.