Hej
Vi har en datter på 16 måneder som vil alting selv. For en måned siden kunne vi godt hjælpe hende med at spise grød og mad både inden sengetid samt om morgenen, således at vi begge to (mig og hende) sad med en ske i hånden.
Nu bliver hun helt hysterisk og begynder at græde (lidt hysterisk gråd, men voldsomt og med tårer) bare hun ser, at en af os også sidder med en ske i hånden og ligger an til at hjælpe hende.
Samtidig virker hun som om, hun ikke rigtig gider spise grød, hvilket hun tidligere har været glad for. Dog er vi gået over til havregryn med yoghurt i stedet for Beauvais pulver “købe-grød”.
Når vi ikke må hjælpe hende, resulterer det i, at hun spiser meget lidt for tiden. Hvad kan vi gøre? Og gør vi noget forkert?
Med venlig hilsen