Hej Else.
Har et par yderligere spørgsmål vedrørende pige 7½ måned spiser om natten (25/1-14).
Har prøvet at give vand om natten, men fornemmer hun har brug for flasken klokken 24, flasken klokken 3/4 prøver jeg først at erstatte med vand, men ofte må jeg bøje mig og give 60-120 ml mælk, da hun eventuelt vågner max 1 time efter hun har fået vand eller fortsætter med at græde, selvom jeg har givet hende vand (og hun drikker meget vand ( så tørsten er slukket)).
Hvad gør jeg fremadrettet? Giver jeg for hurtigt op og griber til mælkeflasken? Det har desværre ikke hjulpet på hendes meget lille madindtag i løbet af dagen, hun er stadig ikke interesseret i mad, selvom jeg har prøvet næsten alle typer mad flere gange.
Har tilbudt mad flere gange end tidligere i løbet af dagen også uden effekt. Jeg er rigtig frustreret over maden og føler mig som fejlslagen mor, når jeg ikke kan få hende til at spise.
Hun har fået 6 tænder siden midt december, og hver gang der er tand på vej, er der flere dage hvor intet mad, får lov at komme ind i hendes mund. Så føler ikke det går fremad.
Har du nogle gode råd i forhold til maden og min lille pige? Bør hun få NAN1 ell 2, nu hvor hun er 8 måneder, men jo ikke rigtig spiser noget rigtig mad?
Er det normalt at spise så lidt i den alder, og skal jeg være nervøs for fejlernæring?
Hun er stadig meget aktiv med at kravle, rejse sig op og tager skridt ved bordkanter.
Mvh.