Hej Vibeke
Min kone og jeg har idag en præcis 6 måneder gammel søn. Han er for det meste glad og tilfreds og virker ikke som om han mangler noget, men han spiser ikke nok.
Idag har vi haft sundhedsplejerske og hun fortalte, at han ikke har taget nok på siden sidst. Det bekymrer os lidt, specielt min kone, som bliver ked af det, fordi hun føler, vi ikke gør det godt nok.
Villads, som vores søn hedder, har stort set fra starten af fået modermælkserstatning, da min kone, desværre ikke kunne producere nok mælk. På et tidspunkt ville han ikke rigtig spise så meget og vi prøvede derfor, at skifte produkt og det hjalp også i en lille periode, men her på det sidste er han begyndt, at hoste meget. Hver 5 sut begynder han, at hoste og det resultere ofte i, at han bliver ked og begynder, at græde. Han får flasken i munden igen og begynder så igen, at hoste. Nogle gange er det så kraftigt, at han nærmest laver bræklyde i hostene og han bliver meget ulykkelig.
Han vil gerne spise grød og fra idag må han også gerne få sødmælk og nogle andre mælkeprodukter, men det er stadig som om, at han ikke vil have det.
Han gider ikke rigtig have mælken, men overgiver sig så alligevel efter lidt kamp, men får så disse hosteanfald og så ender det oftest med, at han nærmest bliver hysterisk og vi så må give ham sutten, så han kan falde til ro.
Hvad gør vi? Jeg beroliger min kone med, at dette kan vi ikke være de eneste, som har oplevet. Min kone har prøvet med flere forskellige flasker, men intet har hjulpet og vi føler ikke rigtig vores sundhedsplejerske giver os nogle ordenlige svar. Vi er godt klar over, at børn er meget forskellige, men igen, vi er vel ikke de eneste, som har stået med dette problem.
Venlig hilsen