Hej Else.
Vi har en skøn søn på knap 17 mdr. Han trives rigtigt godt og er en glad dreng.
Han har desværre ikke fået så mange tænder endnu. Indtil videre har han kun de 2 forreste for oven og for neden og så en enkelt kindtand for oven i den ene side. Det betyder, at han stadig ikke er meget for mad, der skal tygges for meget, og hvis maden er for hård eller for stor en klump, bliver det spyttet ud med det samme. Fx vil han ikke spise frugt med mindre det er som mos.
Grøntsager spiser han heller ikke, kun hvis vi river dem i en gryderet. Vi har af den grund store udfordringer ved aftensmaden, hvis der ikke bliver serveret kødsovs, boller i karry eller lignende gryderet. Skal vi bare acceptere indtil videre, at vi må leve af diverse gryderetter, eller har du forslag til mad eller metoder, hvor vi kan få ham til at spise mere varieret.
En typisk dag vil se sådan ud:
Morgenmad – havregrød med æblemos
Formiddagsmad – frugt eller brød (vuggestuen fortæller, at han ikke spiser frugten).
Frokost – en varm ret eller rugbrød (her spiser han heller ikke fx kartofler)
Eftermiddagsmad – frugt eller bolle Sen eftermiddagsmad – rugbrød eller grovbolle med smøreost
Aftensmad – helst gryderet med ris eller pasta.
Jeg håber, du har et par gode råd til os, så vi ikke skal kæmpe med ham hver aften.
Venlig hilsen