Hej JS87.
Det er godt, at du bekymrer dig om din venindes søn. Jeg forestiller mig, at du HAR sagt til din veninde, at det er alt for tidligt med rigtig mad til ham. Har du en ide om hvorfor, hun gør det? Det kan jo være andre i bendtskabskredsen mener, at det er det rigtige at gøre af een eller anden grund.
Det kan også godt være, at din veninde har det rigtig svært ovenpå den tidlige fødsel. Så hun måske har behov for en helt anden form for hjælp? Det er fx almindeligt at få en fødselsdepression efter sådan en tur, så det kan være, at hun har det svært med sig selv - og der kan hun få behov for, at du fx får hende til at tale med sin sundhedsplejerske om det.
Helt konkret, så er der flere ting man kan tænke på, når så lille et barn får "rigtig mad". For et lille barn er den ernæringsmæssige sammensætning af mad og drikke væsentlig. Når barnet får MME og de vitaminer, der anbefales til for tidligt fødte børn, så får barnet sit ernærings- og kaloriebehov dækket. Grød og "rigtig mad" har en anden sammensætning af næringsstoffer, og det betyder, at barnet kan blive fejlernæret. De ting, det får for meget af - fx en del stivelse, det vil nok komme ret så ufordøjet ud som afføring. Meget salt - hvad der ofte kan være i tilberedt mad - vil kræve ekstra væske. Og salt og (for)mange proteiner kan i værste fald belaste nyrerne.
Om det kan skade din venindes søn på længere sigt, det kan jeg ikke svare dig på. Men som en god veninde, er det væsentligt, at du taler nænsomt med hende, om hvad du tænker - og at du bekymres for hende og hendes barn. Du kan jo finde ud af, om hun selv bekymrer sig for, om hendes ideer kan skade hendes søn. Måske har hun dårlig samvittighed over det. Du kan jo opfordre hende til selv at tale med sin sundhedsplejerske om det. Du kan jo også vise hende dit spørgsmål og mit svar.
Det er svært at afgøre for mig, om du skal sige det til din venindes? eller din? sundhedsplejerske. Men hvis du er alvorligt bekymret for den lille dreng, hvis han trives dårligt, og ikke ligner en veltilpas baby, så er det godt at dele bekymringerne med en fagperson. For så har han - og din veninde - behov for hjælp, som du ikke kan give dem.
Jeg håber, at jeg har hjulpet dig på vej. Du er velkommen tilbage.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk.