Hej
Min datter på 11 måneder har en rigtig, rigtig sund appetit og ville spise hele tiden, hvis hun fik lov – og gør det, hvis vi for eksempel er ude at spise og hun sidder med ved bordet.
Hun får kun ‘sunde’ ting, dvs ingen salt og sukker, kun hjemmelavet, økologisk mad, masser af frugt, grønt, fisk, lever, linser såvel som grød, brød, noget kød osv. Hun får ca 450 ml modermælks-erstatming om dagen og drikker ud over det en del vand.
Hun har altid været en lang og ‘tung’ pige – hun er på 98% kurven for højde og 90-95% kurven for vægt (vi bor I England og jeg er ikke sikker på, om det er helt den samme vægt kurve man bruger over hele Europa) og har altid været det. Hun har ikke ‘deller’ men elastikker om håndledene.
Hun har mange tænder og har lige fra første færd kunnet lide mad. Vi begyndte at introducere skemad da hun var ca 20 uger. Da hun var ovenud interesseret i mad og sad og savlede, når hun så nogen spise.
Hun er aktiv; kravler meget og sover godt både i løbet af dagen og om natten.
Mit spørgsmål er, om vi bare skal give hende, så meget som hun kan spise eller om vi på nogen måde skal begrænse hendes mad for at undgå, at hun får problemer med fedme og ‘for stor appetit’ senere?
Er der nogle guidelines for, hvor meget er for meget?
På forhånd tak for svaret!