Hej
Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt på vej, da vi de 3 sidste uger har haft en masse bøvl med min datter på 8 mdr og hendes mad.
Hun bliver ammet 3 gange dagligt: tidlig morgen, inden sengetid ved 19.30 tiden og igen når vi går i seng ved 22-23 tiden.
Hun er 8 mdr, 70 lang og vejer 9 kilo. Hun har altid været godt i stand og jeg er som sådan ikke nervøs for, at hun ikke får nok mad og taber sig, men min bekymring går på, hvorfor hun ikke vil sidde i stolen og spise, hvorfor hun ikke åbner munden efter skeen eller anden mad jeg rækker ud (drejer i stedet hoved), hvorfor hun slet ikke virker interesseret i mad- og derfor jo ikke får alle de gode ting, jeg kan læse mig til hun skal have; fisk, grønt og i det hele taget varieret mad.
Min mand og jeg flyttede for 6 uger siden fra USA og hjem til DK. Det har bestemt været noget af en omvæltning, og sikkert også for min datter. Jeg har overvejet, om det kan være grunden til den manglende madlyst. Men som sagt er det først startet for 3 uger siden.
Hun har dog aldrig været let af få mad i, hun har aldrig åbnet munden efter skeen og har kun gidet spise meget lidt. Men at hun ligefrem drejer hoved og ender med at blive ulykkelig i stolen, det er nyt.
Hun startede i vuggestue sidste uge. Det er gået smadder fint og hun elsker at være deroppe. Bliver rost til skyerne over hvor glad hun altid er.
De kan som regel for mad i hende- hun lukker ikke helt til som hun gør hos os.
Jeg er virkelig helt ude af den og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.
Min sundhedsplejerske mener ikke, der er grund til bekymring – og nej, det har hun nok ret i, men det er så frustrerende, så man har snart brug for lidt medvind for at holde gejsten.
Jeg tænker hele tiden, hvad nu med alle de forskellige madvarer hun ikke får- det eneste vi kan få i hende til aften, er 2 små rugbrødshapsere (1×1 cm) og så vil hun ikke mere.
Vi har de sidste 2 aftener haft succes med at lave en lille smule havregrød hun får inden sengetid- men hun sidder på skødet af mig- eller ligger faktisk med ryggen op af min mave.
Men der er jo hverken grønt eller fisk.
Skal jeg bare acceptere at tingene er sådan nu- jeg kan jo ikke få hende til at spise. Og det værste er, at hun bliver så ked af det.
Jeg har tidligere haft succes med at vi sidder i barnevognen mens jeg kører en tur og hun så spiser, men er det ikke forkert at gribe det sådan an- skal hun ikke vide, at det er i stolen man sidder når der skal spises?
Og til slut må jeg da også sige, at jeg selvfølgelig er nervøs over hendes madindtag og om hun får nok, kan hun virkelig leve af den smule, de får i hende i vuggestuen samt de to bidder hun får til aften og så det mælk hun får 3 gange dagligt.
Alle lærer jo at spise, men ligenu er jeg så langt nede, at jeg bilder mig selv ind, at det aldrig bliver bedre.
Håber på nogle gode råd.
På forhånd tak.