Kære bekymrede mor.
Du er jo en heldig kartoffel. Omgivelser der forstår dig, en dejlig datter og så er du samtidig i stand til at se det hele lidt udefra.
Og ja, der kan være vuggestuestart og tandbrud som gode grunde til at din datter ikke synes at skemad er værd at beskæftige sig med. Men desværre gør hendes alder og udvikling at vi selv må gætte os til resten.
Du forklarer, at du er ret så frustreret over at bruge så meget tid på mad, og så vil din datter ikke spise det. Jeg har en ide her. Hvorfor ikke lave dejlig og sund/velsmagende mad til hele familien og så give din datter af det? Jeg er sikker på, at din mand og du selv vil nyde den dejlige mad - og så kan jeres datter jo forsøge sig med, hvor meget hun selv kan få indenbords? Måske kan far hjælpe lidt til ved måltidet, han er givetvis ikke helt så kørt op over maden, som du er det.
Hvis du stadig ammer din datter, så kan du være påpasselig med at give hende det daglige tilskud af jern og vitaminer. Så kommer hun ikke i underskud med det.
Og så kan du jo se på dit barn. Er hun glad, sover hun godt og udvikler hun sig - ja, så er der god grund til at slappe af og tage tingene i den rækkefølge, de kommer. Det er ikke raketvidenskab at give de mindste børn mad. Hvis I selv spiser sundt og nærende - så skal din datter have en ekstra teskefuld fedestof i hver madportion. I skal ikke aktivt salte hendes mad (dvs. I kan godt give hende af jeres kartofler mv.) og så må hun stort set spise alt. Meget af det vil hun måske foretrække selv at sidde lidt med (små stykker af gulerødder, ærter, kartofler - en håndfrikadelle osv.)? Og andet der giver I hende det med en ske, måske mens hun selv sidder og fægter med sin egen. Skal hun have mælk i sin mad kan det være MME eller modermælk.
Fra nu af kan du godt forvente dig at appetitten hos din datter aftager - i takt med at hendes enorme vækst, den også klinger af. Så der er ingen grund til at presse, hvis din datter da ikke er uhyre mager og hulkindet. Og det har du ikke fortalt om.
Al mulig held og lykke med rolige måltider, hvor du ikke behøver at sidde og vogte på din datter.
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
