Kære fagpanel
Jeg skriver til jer fordi vi herhjemme er lidt bekymret for vores søns madindtag.
Først lidt om ham generelt.
Vores søn er 9 mdr. Han er glad ,smilende, har god kontakt. Han “snakker” en masse og virker generelt som en dreng der trives. Han har altid været den observerende type og virker til at se på ting først og så vurdere om det er noget han skal kaste sig ud i. Han sidder selv og kan komme rundt ved at hive sig frem med armene. Han kravler ikke endnu men løfter numsen og han øver sig meget.
Søvn har han aldrig dyrket så meget, men vi har herhjemme lært at få det til at fungere nogenlunde. Han sover 2-3 lure på en dag alt efter hvor lange de er. Første lur ca kl 8.30 anden lur blver han lagt mellem kl. 11 og 13 og hvis begge lure kun er på en halv time får han en lille lur igen ved en 15 tiden.
Nu til det han spiser på en dag (en god dag) Kl. Ca 06.30: havregrød med lidt frugtmos og vand (god appetit om morgenen)
Kl. Ca. 8: ca 100 ml. mme inden lur.
Kl ca 10: tilbydes frugt, grød (øllebrød eller majsgrød med frugtmos) eller en bolle. Hans spiser lidt frugt og kan også spise lidt grød (nogle gange en portion andre gange et par skefulde) det er ikke fordi han ikke kan lide det, det virker nærmest som om han mister interessen. Hvis vi giver en bolle bliver den mest bare mast, hvilket han også gerne må hvis han så bare spiste halvdelen. Drikker fint vand.
Kl ca 12:frokost – her har han fået alverdens ting. Rugbrødshapser med smærepålæg +agurk eller lignende – han spiser måske et kvart stykke rugbrød samt en ostehaps. Drikker vand af kop.
Har også tilbudt grøntsagsmos hvilket han spiser et par skefulde af og det er det.
Vi prøvede ikke at tilbyde grød kl 10 for tænkte han så ville have større appetit til frokost men det havde han ikke.
Kl. 15-16 stykker : lidt sødmælksyoghurt med frugtmos – tilbydes også en bolle men den har ingen interesse. Vand
Kl. 17.30-18: aftensmad. Har lavet alverdens grøntsagsmos med kød og fisk og uden – spiser generelt lidt til aftensmad. Er interesseret i det vi spiser så det får han også, men det er mest interessant et øjeblik og mest for at blive undersøgt ikke til at spise. Vand
Kl ca. 19 får flaske med mme (ca 200 ml) og puttes til natten Kl ca 23 vågner og får flaske med mme (ca 200 ml)
Får ikke noget i løbet af natten – vågner nogle gange og skal have sin sut.
Spisetiden er generelt rolig – vi vil ikke gøre et stort nummer ud af det og vil ikke gøre spisningen til en kamp, men vi er alligevel begyndt at tale om den lille mands madindtag når han er puttet og er begge begyndt at tænke over om hvad det kan udvikle sig til og om der er noget vi kan gøre anderledes. Alt hans mad er hjemmelavet. Vi tænker også at han måske bare kommer til at spise fint når han starter i vuggestue og ser at alle de andre børn spiser?
Samtidig er jeg (moren) lidt træt af familiens gode råd ifht at “han da bare skal nødes”:0) det prøver jeg jo også på, vil bare ikke tvinge mad i ham (generelt mener jeg at man spiser hvis man er sulten) men men men…:0)
I øvtigt har hans vækstkurve været helt fin, så vores bekymring er mest set ifht hans videre udvikling ifht motorikken, hans mulighed for at sove bedre (længere) og generelt hans spisevanerog om de er helt forkerte. Og om der er noget vi kan gøre anderledes?
På forhånd tak for svaret