Kære Rosemor.
Det er dejligt for dig, at du har nydt amningerne. Men nu er det tid for ændringer, synes du. Det lyder også til at være et passende tidspunkt, nu jeres datter er 7 ½ måned gammel. Jeres problem er nu, at hun foretrækker brystet frem for ske-mad.
Jeg ikke hvordan jeres måltider foregår. Spiser I sammen, så jeres datter oplever, at I også spiser? Det kan nemlig virke befordrende for hendes lyst til mad, at hun sidder i den høje stol, og spiser sammen med jer. Hun bliver tilbudt den samme type mad, som I får. Hendes er blot moset og skåret i mindre stykker, så hun kan kapere det. Og I hjælper hende, ved at made hende med skeen. Hun spiser sikkert selv mest med fingre og hænder. På den måde oplever hun hvad mad er, og måske stiger appetitten af den grund? For det at spise og opleve maden, det er sanseligt for et barn på jeres datters alder. Kun kigger på maden, rører ved den, smager på den, smører den ud over bordet osv. Alle hendes sanser er i brug, og det kan være rigtig spændende for hende. Samtidig ser hun hvordan I gør. På den måde opdager hun hvad mad er, og forhåbentlig stiger appetitten hos hende.
Nu vi er ved appetit … Du fortæller at jeres datter har skruet op for amningerne om natten. Det vil være godt at begrænse det. I kan for eksempel forsøge at give hende et grødmåltid, når sovetiden nærmer sig. Det vil måske mætte hende, inden hun får den sidste amning, før hun skal sove for natten.
I kan forsøge at give hende vand af kop, når hun vågner om natten. Hvis far kan stå for det, så undgår I, at jeres datter bliver forstyrret af, at mor dufter af mælk, der frister til amning. Det vil virke begrænsende på natteamningen.
I skal tænke på, at det er de mange ammemåltider om natten, der tager appetitten fra ske-maden om dagen! Du skriver ikke noget om, hvordan I sover. Sover hun i egen seng i samme værelse som jer? Eller sover I sammen? Hvis I sover tæt sammen, så mærker hun mor og kan lugte mælken. Og det motiverer hende for, at amning er en mulighed. Bare så I tænker over, hvordan I kan forsøge at begrænse amningen om natten.
Det er vigtigt, at I tilbyder hende ske-mad, før mor tilbyder hende brystet. For hun skal føle sult, så hun får appetit til at spise ske-maden. Det er godt, hvis Far tager sig af at made hende, når det er muligt. Han er ikke forbundet med bryst og mad, og det kan måske virke positivt.
I kan forsøge jer med forskellige typer af grød lavet af fx majsmel, hirseflager og havregryn. I kan fryse det ned i små portioner, så det ikke bliver alt for besværligt. Det er hurtigt at tø en mindre portion op i en mikroovn. Og spiser hun med appetit, så må hun få så meget, hun har lyst til. I skal putte en teskefuld fedtstof i pr. portion, når I laver grøden selv. I kender sikker grunden – at der skal være nok kalorier i maden. Energitæthed, som det hedder i fagsproget, det er vigtigt i børnemaden. I gør det samme med al anden hjemmelavet mad – en teskefuld fedtstof pr. portion.
Lige nu er der masser af frisk frugt at få fx jordbær, hindbær og melon – det kan hun få moset på som topping på grøden. Det er godt at I giver hende mange forskellige typer af smage, fx mos af den orange gulerod, den grønne avocado, dampet fisk og fiskefrikadeller, æg, kylling, grønne ærter der er blendet let, kartoffelmos eller kartofler i små bidder osv. Og hvis I selv spiser den samme slags mad, så får det også hendes appetit til at stige, at hun ser at I spiser. I kan også tænke på, at hjemmelavet mad det betyder, at hun vænner sig til smagen af netop den mad, som I spiser hjemme hos jer. Og det er også vigtigt.
Jeg forstår også, at amning er blevet en begrænsende faktor for mors muligheder for at komme lidt ud. Dejligt for jer alle sammen, at der er både en far og en mormor, som gerne vil tage over. Du kan jo malke mælk ud, som hun kan få i kop, så det er noget kendt, som jeres datter tilbydes. Og så kan far eller mormor tage over for en stund. Nogle gange går det bedre end man tør håbe. Du kan måske være et sted, hvorfra du hurtigt kan tilkaldes, hvis der er en pige, som bliver meget ked af det.
Held og lykke med maden og med at mor kommer lidt ud.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.