Nedløbsrefleksen gør, at alle de små muskler, som omgiver mælkekirtler og mælkegange, trækker sig sammen (det er glat muskulatur, der ikke er under viljens herredømme), og mælken begynder at løbe helt af sig selv.
Når du hører dit spædbarn græde eller “gnøfle” sultent, eller dit spædbarn begynder at die hos dig, så producerer din hypofyse i hjernen et hormon “oxytocin”. Det er oxytocinet, der får de små muskler til at trække sig sammen. En del ammende mødre kan mærke en prikkende fornemmelse i brysterne, når refleksen tager fat. Nogle gange kan man ligefrem se mælken sprøjte ud, hvis barnet slipper brystvorten et øjeblik.
Hvis du er stresset eller ked af det, producerer du stresshormonet “adrenalin”. Så kan din nedløbsrefleks blive forstyrret, fordi adrenalinet blokerer for virkningen af oxytocin. Oxytocin gør ting og sager ved din krop, blandt andet får hormonet livmoderen til at trække sig sammen, så der kommer det, man kalder efterveer, som er gode, fordi de hjælper din livmoder tilbage til sin oprindelige størrelse.
Oxytocin er samtidig et stof, som virker beroligende, behageligt og afslappende på moren. Et af oxytocinets vigtigste opgaver er at hjælpe nedløbsrefleksen på vej. Hvis du er påvirket af vrede, stress og jag, er det en god ide at gøre noget ved det, der “klemmer”, så du kan komme til at slappe af!
Kilde:
Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2019.