I barnets 1. leveuge
For at forebygge senere mælkeallergi, bør I undgå at give almindelig modermælkserstatning i barnets første leveuge. Hvis din nyfødte bliver ammet, men har behov for at få tilskud af modermælkserstatning, anbefales det at give højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning. Dette uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej. Tal med jordemoderen eller sundhedsplejersken om det, hvis (og om) barnet har brug for tilskud af MME i sin første uge.
Fra 2. leveuge
Hvis der er yderligere behov for MME, kan I fra 2. leveuge og i hele det første leveår give almindelig eller hydrolyseret modermælkserstatning til barnet. Om I vælger det ene eller andet, er op til jer som forældre. Videnskaben har ikke fundet bevis for hverken at anbefale eller fraråde almindelig modermælkserstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge fødevareallergi. Dette gælder også for spædbørn med arvelig disposition for udvikling af allergi.
Kilde
sst.dk