Hej Else,
jeg har et problem med min datter som har stået på længe og fylder meget i vores hverdag. Min datter er snart 1 år, og hun har siden hun var 7-8 måneder haft dårlige spisevaner og ingen lyst til mad.
Jeg vil lige sige at hun trives fint og vejer det hun skal, så problemet påvirker ikke hendes helbred som sådan. Hun har manglende appetit for mad, men elsker bryst. Hun har fået mad siden hun var 5 måneder og spiste helt fint i starten og var meget interesseret. Lige pludselig mistede hun bare lysten omkring de 8 måneder og har ikke haft lyst siden.
Jeg har prøvet alt føler jeg og min Sundhedsplejerskes råd har ikke rigtig virket (har spurgt hende til råds mange, mange gange i de forskellige måneder). Jeg tilbyder hende mad som vi selv spiser (som hun selv kan spise), hun får også grød/skemad og “hapser”. Dvs. At hun både får lov til at spise selv og får skemad. Jeg ammer stadig, men ammer kun når hun skal sove så i alt 3 gange om dagen.
Morgenlur, middagslur og når hun skal sove om natten. Hun bliver desværre ikke rigtig mæt i løbet af dagen, så vågner også 2 gange om natten for at amme. Jeg har prøvet at tilbyde hende vand og i nogle tilfælde vælling af sutteflaske i stedet for, men det ville hun ikke.
Jeg har prøvet at skære ned på amningen mere i en periode, men det resulterede ikke i det store, hun havde stadig ikke nogen lyst til at spise mad. Jeg prøver også at trække ud ind imellem måltiderne, dvs. at jeg prøver at give hende mad på tidspunkter, hvor hun burde være sulten fx hver 3 eller hver 4 time, hvor jeg tæller amningen for at være et måltid også. Nogle gange presser jeg hende og i perioder lader jeg være.
Hvis jeg ikke presser lidt på, spiser hun slet ikke! Jeg prøvede at lade fuldstændig være, og hun spiste ikke i 5 dage og ammede kun. Når hun kun spiser selv, får hun jo ikke nok mad, da det ikke er særlig meget hun putter i munden, så jeg supplere ofte med skemad.
Hun har fået en dårlig vane med ikke at sluge maden, og sidder med den i munden i op til en time. Hun puster også tit munden op, og lader som om der er mad i. Når jeg “presser” hende i forbindelse med at spise tager jeg forsigtigt fat i hendes hoved, så hun ikke vender det og så åbner hun munden selv.
Vi sidder sammen og spiser, og der kan hun godt finde på at pege på vores mad og vil have den. Hun har aldrig været alvorlig syg, kun været forkølet 2 gange og haft feber en enkel gang, da hun blev vaccineret.
Hun har ingen tænder endnu, vil jeg også lige tilføje. Hun vejer 9.2 kg nu og vejede 2890 da hun blev født.
Dagens starter typisk med at vi vågner (kl. 8) og jeg venter en time på at give hende mad så hun er rigtig sulten,
Kl 9. Fx en pølse hun spiser selv
Kl. 10
der får hun noget grød. Ca (6 store skeer) plus noget frugt/ eller nogle brødstykker med pålæg + vand.
Kl 11.30-12
Her ammes hun
Sover en lur – det forskelligt ml 30 min – halvanden time
Kl ca. 13-13.30 vågner hun
Og får først mad kl 14.30-15
Typisk skemad alt fra grød til ris til most mad. Ca 6-8 store skeer
Kl. 17-18 får hun mad igen, der får hun alt hvad vi spiser.
Efter det tager hun lur
18.30 – amning
– sover 30-45 min
Får tilbudt noget at spise igen kl. 20.30 ofte uden held men ellers 5-6 skeer.
Sover omkring kl 22.
Ammes her.
– vågner/ammer 03
– vågner ammer kl 06 (når min mand tager på arbejde vågner hun)
Hun sover det meste af natten i sin egen seng, men efter første opvågning lægger jeg hende typisk i vores seng.
Jeg beklager den lange detaljerede beskrivelse, men ville have alt med og forklare de fleste ting, som jeg har prøvet.
/Mvh.