Hej!
Jeg har brug for lidt info i forhold til, hvor meget mælk min dreng bør få om dagen og om han får nok, som det er nu.
Han er lige knap 6 mdr….har fået flaske, siden han var 5 mdr…herforinden ammede jeg og supplerede med MME. Han er begyndt, at spise noget mindre end han plejer og det bekymre mig lidt…..
Han er ellers glad og livlig, som han plejer. Ved 5 mdrs. undersgelsen vejede han 7,200 kg, hvliket var rigtig fint.
De sidste par uger har han i gennemsnit spist ca 600 ml fordelt på ca 4 falskemåltider(ved ikke helt hvad han drak før, men var ihvertfald oppe på 5-6 flasker om dagen).
Jeg er så småt begyndt på skemad og for første gang i dag spiste han ca 1/2 dl mos med gulerod og kartoffel her til formiddag(ellers har det bare været ganske få skefulde eller også har han afvist).
Den sidste uge har en typisk dag set således ud i forhold til måltider:
Tidlig morgen ca kl 5: flaske
Formiddag ca kl 11-1130: flaske
Sen eftermiddag: flaske
Inden putning til aften: flaske (ikke altid han vil tage en her, afhængig af hvor sent eftermiddagsflasken ligger…i såfald har han spist ved midnat i stedet for kl 5 om morgenen).
Der går, som du kan se, lang tid imellem måltiderne….
Det er også blevet besværligt/udfordrende at give ham flasken, hvilket ellers ikke tidligere har været et problem. Han er meget urolig, afviser den ofte (trods det er ved at være lang tid siden sidste måltid) eller også tager han den i munden, men ligger længe uroligt og bare sutter og gumler på den…
Lige pludselig får han ordentlig fat så underlæben krænger ned og så drikker han, men jeg føler ofte, det er mere held end forstand….
Jeg prøver, alt hvad jeg kan ikke at tvinge ham til at spise, men må indrømme, at jeg bliver godt frustreret, når han afviser den…..
Har læst flere steder, at de i hans alder skal have omkring 800-1000 ml og det får han jo slet ikke……
Min læge siger, jeg ikke skal være bekymret, når bare han har våde bleer og ellers er glad, og trives.
Alligevel så bekymrer det mig, at han ikke får mere mælk….
Fx i morges spiste han 190 ml ved 5 tiden og ville ikke have noget, inden han blev lagt ud til formiddagslur. Ved 11 tiden spiste han så 1/2 dl mos og fik tilbudt mælk, inden han blev lagt ud igen kl 12, men afviste også her…..
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan resten af dagen kommer til at se ud….
Hvad tænker du i forhold til hans mælkeindtag, som ligger på ca 600 ml i døgnet? Nu håber jeg, vi kan komme i gang med grød/mos til formiddag lige så langsomt, men hvis det så betyder, at han ikke vil drikke mælk af flasken så…..skal jeg så holde i gen eller?
Det, at han er så svær at give flasken, kan det skyldes, at han er i et tigerspring?
Tror du, det kan betale sig at prøve anden sutteflaske eller mærke af MME? Han får nan ha nu pga børneeksem. Hvad ville et alternativt til dette så være?
På forhånd tak for svar.