Hej fagpanel,
Jeg har et spørgsmål vedr. Amning af min datter på 3 måneder.
Indtil for en uge siden har et måltid været lig med et bryst. Det er ikke nok mere, og hun tømmer stort set begge bryster nu i et måltid. Er det normalt at det ændrer sig?
Det virker ikke som om, at hun bliver helt mæt af begge bryster. Jeg har forsøgt at sætte produktionen op ved at amme oftere, tilbyde hende det samme bryst igen, selvom jeg ved, der ikke er meget mælk, som det hun spiste ved sidste måltid. Men jeg synes ikke rigtig, der sker noget.
Er det forkert, at hun når at tømme brystet helt i stedet for at “sjat” spise for at stimulere og øge mælkeproduktionen?
Jeg har ligeledes forsøgt mig med ammete og hvidtøl, da jeg har hørt at det kan have mulig effekt.
Det går alt imellem 1 time til 3 timer mellem hver amning, afhængigt af hendes lurer i løbet af dagen.
Det skal siges, at hun har 6+ våde bleer om dagen og ellers er glad og aktiv.
Er jeg bekymret uden grund?!
Ser meget frem til at modtage jeres svar!
De bedste hilsner