Hej Else
Jeg har en søn på 10 uger, der vil ammes hele tiden (hver time – nogle gange kan jeg strække den til hver- anden time). Det har stået på den sidste uges tid, og jeg kan ikke forstå, han vil ammes så tit? Er det normalt?
Hvad kan jeg gøre for at han ikke hele tiden skal være ved brystet? Hvis jeg ikke giver ham det, græder og græder han. Jeg har prøvet at give ham sutten, men det hjælper ikke? Han ligger ved brystet omkring 20 minutter, det er ikke altid han sutter, og jeg tager ham så fra, og så græder han igen og så snart jeg lægger ham til igen, er han stille og tager et par sut af brystet.
Putning: Jeg er begyndt at putte ham omkring kl. 19:30-20 da han ikke vil sove om eftermiddagen ofte kl. 15-16 er han oppe fra hans lur, og jeg kan ikke få ham til at sove igen. Jeg vugger ham, svøber ham prøver at gå tur med barnevognen, men Intet hjælper. Så han bliver så sur/ ked af det/ overtræt sidst på dagen. Hvad kan jeg gøre for at putte ham på dette tidspunkt? (Kl. 18-19) efter han er oppe kl. 15-16.
For når jeg så vil putte ham kl. 19.30-20, fordi han er så overtræt, tager nat-putning ca 2 timer, og det er så hårdt! Her giver jeg ham nattøj på og ammer ham, når jeg flytter ham fra brystet og i vuggen vågner han med det samme og græder. Jeg går og vugger ham i mine arme, og det ender med, han kommer til brystet igen, fordi han græder sådan?
Hvad kan jeg gøre for at få ham puttet, og det ikke skal tage 2 timer – hvis jeg kan gøre noget?
Håber du har nogle gode råd til mig.