Hej
Jeg har brug for lidt vejledning vedr. barnets kost og nedtrapning af amning.
Min søn er lidt over 6 mdr. og jeg skal starte på arbejdet, hvor han er knap 7½ mdr. Vi er begyndt med 1 gang vælling, da han var 4½ måned, fordi han ikke fik nok af mig og gad ikke rigtig at tage flasken med MME.
I løbet af de sidste 3 uger gik vi fra en gang vælling / grød til 3 gange vælling/ grød/ mos. I den samme periode gik vi fra 2-3 gange amning om natten til en gang amning om natten.
Jeg har lidt dårlig samvittighed med at stoppe amning, før han er lidt ældre, og mens jeg har stadig lidt mælk, men jeg skal ud at rejse med arbejdet muligvis med 1 overnatning hver uge, og jeg kan ikke helt forstille mig hvordan jeg kan fortsætte med at amme…
Hans dagsplan ser pt. ca. ud som følger:
5.30 -6.30 vågner / amning
6.30-7.30 sover
7.30-8.30 ca. 1 dl grød på MME Tidspunkt afhænger af, hvornår vi er stået op.
10.30-11.30 amning og formiddags lur på ca 1 time
14.30-15.30 ca. 1 dl grød /grønsagsmos på MME og eftermiddagslur på ca. 1-1½ timer
16.00 – 16.30 amning. Tidspunkt afhænger af, hvornår vi er stået op og nogen gang springer vi over denne amning.
17.15-18.00 1 dl 30 ca. 1 dl grød /grønsagsmos på MME
18.30-19.30 amning og puttes. . Tidspunkt afhænger af, hvornår vi er stået op fra eftermiddagslur.
02.30-04.30 amning. Tidspunkt skifter.
Mine spørgsmål:
· Får han nok / for meget mælk i dag?
· Hvad vil I anbefale i vor situation i forhold til nedtrapning af amning, når han ikke er glad for sutteflasken og MME?
· Hvornår kan vi stoppe med at give mad om natten?
· Hvor mange gange per døgn skal barnet have kød/fisk i sin mos?
· Hvordan ved jeg, om barnet forventer at blive ammet? Jeg har ikke oplevet, at han hellere vil have grød/mos i stedet for amning eller om vendt, han tager det, jeg tilbyder…
Med venlig hilsen