Kære Agni.
Tak for dit spørgsmål om din søn. Jeg kan forstå, at du er meget usikker på, hvordan din søn trives i den plejefamilie, han bor i. Og du spørger, om du kan bede om at én, som ikke har noget med kommunen at gøre, kan undersøge ham.
Jeg vil foreslå, at du kontakter en forening for forældre, som har deres barn anbragt. Den hedder ”Forældrelandsforeningen” og har en hjemmeside: http://www.fbu.dk.
Jeg tror, du kan få glæde af at kontakte dem for at høre, hvordan du kan tackle situationen. Og så synes jeg, at du skal tale med sagsbehandleren om dine observationer, kontakten med plejemoren, og hendes reaktioner på dine bekymringer og selvfølgelig om, at du ønsker, at en neutral person vurderer dit barns udvikling.
Jeg håber, at du har fået ideer til, hvor og hvordan du kan komme videre.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk