Hejsa
Jeg er en pige på 28 år, som rigtig gerne vil være gravid med min mand.
I oktober 2012 stoppede jeg på p-piller efter ca. 10 år. Da min menstruation udeblev de første par måneder, troede vi, at jeg måske allerede var blevet gravid, men testen var negativ. Jeg læste mig til, at menstruationen kunne udeblive 3-6 mdr. efter man er stoppet med p-piller.
I januar 2013 fik jeg så endelig en lille blødning i ca. 2 dage og troede så, at min menstruation ville komme ind i en rytme, men jeg har ikke haft menstruation siden og graviditetstesten viser stadig negativ.
Det er nu 6 mdr. siden jeg stoppede på p-piller og jeg har kun haft menstruation en gang. Jeg er lidt fortvivlet og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg har læst om PCO. Kan det være det?
Skal jeg blot være tålmodig og give det mere tid? Selvom det er svært, når man gerne vil være gravid 🙂
Håber I kan hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre?
Bonusinfo:
Jeg vejer 72 kg og er 168 cm høj.
Jeg dyrker meget sport ca. 1 1/2 time 4-5 gange om ugen.
Spiser efter De Danske Vægtkonsulenter.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen