Der sker meget store fysiske, hormonelle og psykiske ændringer under graviditeten. Alene størrelsen og vægten af barn, fostervand, moderkage og øget blodvolumen er en kæmpe kraftanstrengelse, som kvindens krop bare kan og skal klare.
Det er helt almindeligt og forståeligt, at der i løbet af processen hos en del kvinder optræder forskellige former for ubehag. Vi har samlet dem her, for at familier, der venter barn, kan få en fornemmelse af, hvad de kan forvente sig. Og der er også nogle tips og tricks, til hvordan man kan leve med ubehaget i dagligdagen.