Kære fagpanel,
Jeg er lige kommet hjem efter et døgn på Skejby Akut Gynækologisk, hvor jeg fik foretaget en udskrabning af mit foster, hvis hjerte i uge 11 stoppede med at banke. Min kæreste og jeg havde set den lille “hoppe og danse” og se så sund ud til en scanning få dage før den døde (en uge før nakkefoldscanning hvor de opdagede den var død).
Det var virkelig et hårdt slag, og vi er meget ulykkelige.
Jeg bløder næsten ikke og har kun lette smerter i underlivet, som et indvendigt sår.
Jeg er 27 og min kæreste er 34, vi er begge sunde og raske og dyrker meget motion. Jeg er moderne danser og danser på scenen og underviser. Testene lavet af lægerne viser, at jeg er så normal som muligt, blodtryk, vægt, blodtype… Min hvilepuls er på 40. Har menstruation hver 5. uge.
Nu sidder jeg her med spørgsmålet om jeg kunne have gjort noget anderledes? (jordmødre og læger siger, vi ikke har noget med det at gøre, men at det bare sker). Det er bare så svært at forstå, når følelserne raser…Er der størrer risiko for SA når man har haft en ?
Ved udskrabningen fandt de en muskelknude, som ikke er farlig. Plejer man at kunne mærke muskelknuder? kan de være skyld i kramper og SA? og hvad er de? min sidder helt oppe i skeden, i følge lægen.
Lægen mente ikke, at den var skyld i aborten, men jeg kan ikke lade være med, at tænke om jeg skal være bekymret for, at den er lidt i vejen.
Jeg vil gerne spørge, om der er noget ,jeg kan gøre for at øge chancerne for, at næste graviditet holder?
Spise noget bestemt, økologisk, droppe sukker, kaffe, soja, helt. Spiste en lille smule sukker denne gang, men drak ellers kun kamillete og ganske få kopper koffeinholdigt-te de tre mdr.
Drikker normalt næsten aldrig alkohol, et par gange om året.. Selvfølgelig ikke under graviditet.
Er der noget jeg kan gøre??
Jeg har også celleforandringer i livmoderen.
Er det en fordel at få en vaccine imod det, før jeg prøver at blive gravid igen?
Håber I kan finde hoved og hale i min mail.
Mange hilsner