Kvinder der har haft en spiseforstyrrelse – eller har en lige nu – (bulimi, anoreksi eller overspisning), kan få symptomer eller forstærkede symptomer under graviditeten. Det er væsentligt, at den gravide kvinde fortæller lægen og jordemoderen om spiseforstyrrelsen. Det giver mulighed for at planlægge hvilken hjælp, der kan tilbydes.
Også i tiden efter fødslen kan en spiseforstyrrelse få betydning fx i forhold til amning af barnet. Her er det klogt at involvere sundhedsplejersken, den praktiserende læge og hvis moderen er i psykiatrisk behandling også psykiater eller psykolog.