Alle gravide får undersøgt deres blodtype ved den første lægeundersøgelse, fordi rhesus negative mødre har brug for særlig opmærksomhed.
Hvad er en rhesus blodtype?
Der er 15 % af gravide i Danmark, der har rhesus negativ blodtype. Rhesus blodtypen er arvelig. Den anden blodtype (der findes to slags) er rhesus positiv – 85 % af alle gravide.
Hvorfor kan det være et problem at være rhesus negativ?
Hvis du venter et RhD positivt barn – det er der ca. 60 % der gør – kan du blive immuniseret. Der kan ske, hvis noget af barnets RhD positive blod og moderens RhD negative blod bliver blandet sammen under graviditeten eller ved fødslen. I det tilfælde vil morens immunsystem producere antistoffer mod barnet, og det kan give RhD positive børn blodmangel eller anden alvorlig sygdom. Der er cirka 10 alvorlige tilfælde af dette i Danmark hvert år, og det er muligt at nedbringe dette antal.
Hvad kan man gøre?
Under graviditeten kan man bestemme det ventede barns blodtype ved en blodprøve fra moren. Det er din praktiserende læge, der skal gøre dette i uge 25. Hvis dit barn er RhD positivt, vil du blive tilbudt en indsprøjtning med anti-D immunglobulin, når du er i uge 29.
Din jordemoder tjekker ved 28-ugers undersøgelsen blodprøvesvaret, og sørger for, at du får indsprøjtningen.
Når du har født, og dit barn har RhD positiv blodtype, skal du have en indsprøjtning igen med anti-D immunglobulin. Indsprøjtningen skal helst gives indenfor 48 timer efter fødslen, men kan gives op til 72 timer efter. Du får et kort med et nummer på, som du skal opbevare på dig fremover, i din pung fx.
Anti-D er humant immunglobulin IgG anti-D (antistoffer). Det er fremstillet fra plasma fra kvinder, der er rhesusimmuniserede. De indsprøjtede antistoffer binder sig til de røde blodlegemer fra barnets blod, der eventuelt er til stede i moderens blod og nedbryder dem. Derefter danner morens krop ikke antistoffer.
Kilde:
Til dig der er gravid og har rehsus negativ blodtype. Sundhedsstyrelsen 2015.