Uanset om mor og barn er på en afdeling med gode eller mindre gode fysiske rammer, så skal man tænke på, at man skal gøre så mange af de samme ting for sig selv og for sit barn, som man ville have gjort, hvis man havde været hjemme hos sig selv. Det er godt at skabe en intim zone og nærkontakt mellem forældre og barn. Forældrene kan udnytte tiden optimalt mens de er indlagt, ved at bruge tiden på at lære barnet at kende, forsøge at komme ind i en rytme hvad angår mad, pleje, kontakt til barnet og søvn osv.. Rigtig meget kan lade sig gøre, hvis man bare er lidt hensynsfuld overfor de andre indlagte, og aftaler tingene med det personale, der er tilknyttet jer.
Hvad I og jeres barn har behov for, er det vigtigste
Det er væsentligt, at man mærker efter, hvad den enkelte har behov for. Det er en god ide, at stole på ens egen intuition, og så snakke med de kontaktpersoner, der er tilknyttet. Hold fast og fokuser på de positive ting ved jeres situation, det fremmer den positive oplevelse af jeres ophold i børneafdelingen.
Her kan du læse om følgende:
Normale reaktioner hvis man mister et barn.
Bekymring for at få et sygt barn eller miste barnet.