Kære Per Vagn-Hansen,
Jeg skriver til dig på Else Guldagers opfordring, da hun mente, at du muligvis kan hjælpe mig videre med nogle spørgsmål, vi har.
Jeg er (førstegangs-) gravid i 12.uge, og vores hjem er udstyret med infrarøde varmepaneler, da vi ikke har mulighed for fjernvarme. Vi er gået ind i den kolde tid nu, og vi er så småt begyndt at tænde op. Jeg er usikker på, om strålerne fra panelerne kan være skadelige for fosteret. Foruden varmepanelerne har vi en gammeldags kakkelovn. Jeg har ladet mig fortælle af fagfolk, at disse kan være meget usunde for indeklimaet.
Men hvor alvorligt jeg skal tage dette, er jeg ligeledes usikker på.
Jeg håber, du kan råde mig? På forhånd tak for svar.
Mvh.