Hej!
Jeg er en kvinde på 35 år og er gravid med barn nummer 2. Jeg har i forvejen en skøn datter på ni år. Jeg er pt. i uge 16 af min graviditet og der er ved at komme lidt ro på en ellers turbulent start. Det er denne turbulente start jeg har haft og har en masse bekymringer om dagligt.
Graviditeten gav nærmest fra dag 1 mange symptomer og da jeg var ca. 4 uger henne stod jeg med en positiv test. Samme dag jeg testede positiv, så valgte jeg at tage til læge, da jeg havde haft kraftig hjertebanken, svimmelhed og utilpashed on and off i et par uger og ville være sikker på, at der ikke var noget andet galt end blot almindelige graviditetsgener.
Det viste sig at mit stofskifte var lidt forhøjet og de fandt uregelmæssigheder i min hjerterytme, hvilket gjorde at jeg måtte en tur omkring hjerteafdelingen.
Jeg blev meget bange, men umiddelbart mente de, at det kunne være grundet det lidt forhøjet stofskifte, som de i første omgang ikke ville gøre noget ved, men tjekke op på to uger efter. Hjertebanken ophørte hurtigt efter nogle få dage.
Stofskifteprøven to uger efter viste, at stofskiftet nu var lidt for lavt og jeg skulle efter samtale med endokrinologerne starte op på medicin med det samme (Euthyrox) 50-75 mikrogram dagligt (her var jeg ca.6 uger henne). Herefter er stofskiftet blevet målt hver 4 uge og det har været normalt siden da, og jeg bliver fulgt på endokrinologiskafdeling under hele graviditeten.
Jeg har gjort den fejl at læse alt for meget om stofskifte og graviditet på nettet og er blevet meget skræmt, selvom alle de fagpersoner, jeg har haft samtale med har forsikrede mig om, at der ingen fare er, men at de blot er ekstra opmærksomme på mig. Faktisk var jeg parat til at afbryde graviditeten, da jeg fandt ud af at der var problemer med stofskiftet, netop pga. alle de ting jeg læste på nettet. Men både min læge, endokrinologerne og min mand fik mig talt fra det.
De første 12 uger har været præget af meget stress og bekymring over alt dette med stofskiftet, samt led kvalme og utilpashed i døgndrift og andre ubehagelige gener.
Nu hvor det hele er lidt i ro igen, så er jeg begyndt at tænke tilbage på alle de ting som kan være gået galt. Jeg har fx ikke spist økologisk de første 13 uger, været meget bekymret og angst, har dagligt brugt næsespray (nasonex), som lægen sagde jeg gerne måtte, da jeg lider af slem helårsallergi (bruger den kun hver 3.dag nu), samt tager euthyrox for stofskiftet.
Det skal siges, at hvis ikke jeg havde været gravid, så ville de ikke have gjort noget mht. stofskiftet, men blot tjekket op på det igen efter et par måneder. Vi valgte, at få lavet en privat niftytest (kromosomtest) og alt så rigtig fint ud og det viser sig, at vi venter os en dreng, hvilket er dejligt.
Men jeg har også hørt at drengefostre er mere sårbare overfor påvirkninger, så det har desværre ikke gjort mine bekymringer mindre. Nakkefoldsscanningen var også rigtig fin og mit risikotal var 1 ud af 4700. Jeg har ikke tidligere haft stofskifte problemer og er en ellers sund, rask og normalvægtig kvinde, så jeg er rigtig ked af at skulle blive ramt af dette i en graviditet og er rigtig ked af at skulle tage medicin dagligt for mit stofskifte, men ved godt at det er nødvendigt.
I forhold til min graviditet med min datter for ni år siden, så synes jeg, at jeg denne gang er meget mere nervøs for om min lille søn fejler noget, og om alt dette kan have påvirket ham? Jeg synes der er kommet rigtig mange retningslinjer og viden i forhold til for bare ni år siden, hvilket jo selvfølgelig er godt, men det giver også anledning til enormt mange bekymringer. Hvor ville jeg ønske, at jeg bare kunne nyde min graviditet.
De bedste hilsner