Kære Sundhedsplejersken
Jeg står i en pinefuld situation, som jeg kan læse, at andre ligeledes også har stået i.
Jeg er nu gravid i 6+4. Min sidste menstruation var d. 20. juni og har en cyklus mellem 28-33 dage.
Jeg har egentlig testet ret ofte for ægløsning, hvor den har været positiv på omkring dag 17 hver gang, men lige denne gang hvor jeg bliver gravid, har jeg ikke tjekket.
Jeg havde ubeskyttet sex med min kæreste på cyklus dag 11.
På dag 27 har jeg sex med en anden – ligeledes ubeskyttet. Tre dage senere efter sex med mand 2 (altså mandag d. 19. juli) tager jeg en positiv graviditetstest.
For at få afkræftet min hysteriske teori, vil jeg høre, om jeg kan regne med, at det er min kæreste, der er far til barnet, idet vi havde sex sent aften på cyklus dag 11 og hans sæd så formentlig har “levet” et par dage i mig? Eftersom det vel er umuligt at teste positiv på en gravidtetstest 3 dage efter samleje?
Var ligeledes til tidlig scanning, da jeg var i uge 5+1 (hvilket passer nogenlunde med befrugtningen med min kæreste). Hvis det har været med mand 2, vil jeg have været i 3+3-ish. Kan man til en tidlig scanning godt se forskel på uge 5+1 og 3+3?