Hej Rie,
Her kommer en rigtig lang historie, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg fandt ud af søndag d. 23. oktober at jeg er gravid. Jeg ringer til lægen dagen efter og får en tid torsdag d. 28 oktober, hvor hun vurderer at jeg er “meget” gravid. Jeg bliver sendt til scanning samme dag og ud fra mål på foster osv. estimerer sygeplejersken, som scanner mig, at jeg er 20+5 henne. Og har termin d. 12 marts. Jeg er selvfølgelig helt chokeret, da jeg er på mini-piller, og på ingen måder har haft nogen symptomer på en graviditet.
Min cyklus og menstruation har haft sit eget liv, siden jeg fødte min datter i 2013, så den har jeg aldrig kunne regne med, hvilket gør beregningen ift. hvornår jeg er blevet gravid, meget mere besværlig. Jeg har menstruation max. 3-4 gange på et år. Sygeplejersken beregner, at HVIS jeg havde haft min menstruation, så ville min første dag i min sidste menstruation være d. 5. Juni og er formentlig blevet gravid i midten af juni. Men fordi jeg er så langt henne, kan hun ikke med 100% sikkerhed vurdere, hvornår jeg er blevet gravid eller være 100% sikker på, at jeg er 20+5 henne den pågældende dag.
Mit spørgsmål går så på, om man kan regne med, at jeg er 20+5 henne d. 28. oktober hvor jeg bliver scannet? Eller om det kan svinge med en uge eller to? Kan man se på fosteret præcist hvor langt jeg er henne, når jeg er blevet scannet i uge 20? Det er super vigtigt for mig at finde ud af, da det ville hjælpe mig meget ift. at finde ud af, hvem faren er.
Jeg har haft sex d. 6. juni, 18. juni, 22 juni, 27. juni og 3. Juli med to forskellige.
Håber du kan hjælpe mig.