Kære Rie
Jeg har et spørgsmål ang. befrugtning.
Jeg har været sammen med to forskellige mænd og er blevet gravid. Har testet positiv ved 3 tests.
Min sidste menstruations 1. dag var d.25 Oktober.
På 9 dagen var jeg sammen med en mand, og kondomet sprang, så han kom i mig. Jeg tog direkte til apoteket og tog en fortrydelsespille. Hvor længe kan ægløsningen udskydes pga sådan en pille?
Den anden mand var jeg sammen med uden beskyttelse på 15. dagen. Han kom ikke i mig, men var oppe i mig længe, endvidere havde vi ubeskyttet sex på 20 dagen, da jeg tænkte, der ingen risiko var længere.
Bagefter er jeg kommet til at tænke på, at min ægløsning jo er blevet udskudt pga pillen, og at befrugtningen nok har fundet sted forskudt … altså på 20. dagen – er det rigtigt?
Jeg beholder barnet, og den sidste mand bliver jeg sammen med. Vi har indledt et forhold.
Jeg vil høre dig, hvornår du mener befrugtningen har fundet sted?
Jeg har en cyklus på 28/29 dage, og regelmæssig menstruation.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Mange hilsner